Værd at vide

Digital post

Bestyrelsen i grundejerforeningen Pumpen har indført digitalpost. Det vil sige, at alt information fra bestyrelsen til grundejerne sker så vidt muligt digital. Derfor er det naturligvis vigtigt at foreningen har en gyldig e-mail adresse for det enkelte medlem. Kontakt venligst kasseren hvis du får ny e-mail adresse.

Foreningens mail : pumpen@grundejerforeningen-pumpen.dk

Parcelhusejernes Landsforening

Grundejerforeningen er medlem af  Parcelhusejernes  Landsforening, hvor vi som forening kan få juridisk rådgivning og tegne en kollektiv ansvarforsikringspakke. Foreningen har tegnet en kollektiv ansvarsforsikring.

Alle husstande i foreningen modtager medlemsbladet “Mit Hus” hvor igennem vi kan holde os orienteret om, hvad der er værd at vide som forening og husejere samt få inspiration fra udfordringer og problemstillinger fra andre grundejerforeninger.

Yderlig information om PL fås på hjemmesiden  www.parcelhus.dk

Facebook

Medlemmer er velkomne til at tilmelde sig den lukkede gruppe på Facebook “Os fra Pumpen”. Men denne er ikke en del af foreningens officielle kommunikation.

Privat fællesvej og vedligehold  og snerydning

Vi bor på en privat fællesvej, det betyder, at alle grundejere er ansvarlige for vejens vedligehold . Det betyder, at det er grundejerne der i fællesskab  har ansvaret for at afholde udgifterne til, at vejen er i en ordentlig stand, renholdt og ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for trafikanter.

Snerydning: Bestyrelsen har en aftale med Svenstrup vognmandsforretning, omkring snerydning, når det skønnes påkrævet kommer de.  Saltning: Den enkelte grundejer har ansvaret for at vejarealet foran egen matrikel  bliver saltet ved frost og isslag og i det hele taget at være med til at sikre at vejen udgør en sikkerhedsmæssig risiko for trafikanter. Foreningen køber hvert år en spand salt til dem der måtte ønske det.

Det grønne udvalg 

På generalforsamlingen er der nedsat et grønt udvalg . Udvalgets opgave er at planlægge en arbejdsdag (kaldt “Grøn dag”) een gang om året. Grøn dag er en arbejdsdag , hvor alle grundejere sammen vedligeholder de grønne fællesarealer, der males, fejes, klippes og saves – og vi mødes typisk bagefter til lidt hygge.